Hvalpemotivation
Hvalpemotivation
Tidspunkt:
01.07.2026 kl 17.30 - 26.08.2026 kl 18.30
Sted:
Voerbjergvej 95, 9400 Nørresundby
Tilmelding åbner:
09.06.2026 kl. 15:18
Tilmeldingsfrist:
30.06.2026 kl 18:00
Er din hundehvalp er mellem 8 uger og 6 mdr. gammel, er det en god ide, at I, for at få den bedste fælles start, begynder på et hvalpemotivationshold. I denne periode er hvalpen nemlig meget modtagelig for nye indtryk.
Alt træning og indlæring foregår på hvalpens præmisser og bygges på lystbetonet adfærd og belønningsbaseret forstærkninger.
Dette har til formål at styrke lederskabet og tilliden mellem dig og hunden, samtidig med at det er bevist, at al indlæring, som foregår på en sjov måde, lagres bedst. Kort sagt, det skal være en fest at lære.
Samtidig er det vigtigt, at hvalpen kommer ud og møder andre venlige mennesker og hunde, miljøtræning er alfa omega, for en selvsikker og afbalanceret hund – hvilket I får mulighed for på dette kursus.
Kurset strækker sig over 9 gange, hvor der foruden teoretisk orientering foregår en del praktisk træning med hvalpen, bla.:
* Vi vil træne kontaktøvelser, som er altafgørende for et godt samarbejde og tage de første skridt, til hvordan vi kan motivere hvalpen til at følge sin ejer på ture i løs line, uden det bliver en kamp.
* Søgeudvikling – hvalpens interesse for at bruge næsen til at søge, udvikles på en sjov og spændende måde.
* Socialt samvær – fornuftig omgang med fremmede hunde og mennesker
* Indkald og håndteringsøvelser – hvalpen lærer at komme, at sidde, at stå og kunsten at finde ro.
* Miljøtræning, hvor vi udover den træning de får på træningspladsen også vil tage på en bytur – lyde, trafik, trapper, broer m.m. i bymæssig bebyggelse og i naturen, er alle vigtige elementer i miljøtræning af hvalpen.
* Spor og søgeudvikling – hundens første introduktion til at følge mennesket via et spor. (2 timer)
Mødetid/sted
Træningen foregår over 9 onsdage kl. 17.30-18.30, hvor første gang er onsdag d. 01.07.2026 kl. 17.30 og er en teoriaften uden hund.
(D. 05.08.2026 Går vi Spor - træningen er kl. 17.30-19.30)
Træningen foregår udenfor.
Træningsgangene er flg.:
Onsdag d. 1/7 - 2026 (teori)
Onsdag d. 8/7 - 2026
Onsdag d. 15/7 - 2026
Onsdag d. 22/7 - 2026
Onsdag d. 29/7 - 2026
Onsdag d. 5/8 - 2026 (Spor kl. 17.30 - 19.30)
Onsdag d. 12/8 - 2026
Onsdag d. 19/8 - 2026 (Bytur til Aalborg kl. 17.30 - 18.30)
Onsdag d. 26/8 - 2026
Der tages forbehold for ændringer. I så fald det bliver aktuelt, vil den aflyste træning lægges på en anden dato i forlænges af træningsgangenes sluttidspunkt.
Tilmelding er bindende og tilmeldingsgebyret refunderes ikke ved afmelding eller udeblivelse.
For at kunne deltage i træning ved DKK, skal deltager være medlem af DKK. Hunden skal være vaccineret og have den lovpligtige ansvarsforsikring.
Jeg udsender en velkomstmail med praktiske oplysninger kort inden opstart.
Instruktør Tina Jensen